Overvintrede ø-parrede dronninger
Jeg tilbyder også et begrænset antal overvintrede ø-parrede dronninger. Disse dronninger stammer fra den foregående sæson og er opdrættet og parret under samme kontrollerede forhold som vores øvrige ø-parrede dronninger.
Robuste og levedygtige dronninger
Efter sæsonen overvintres de side om side i store, stærke bifamilier, hvor de gennemgår samme behandling og sygdomsforebyggelse som resten af vores bier. Denne proces sikrer robuste og levedygtige dronninger, som er klar til en stærk opstart i det nye forår.
Velegnet til produktion af F1-dronninger
Overvintrede dronninger er særligt velegnede til produktion af F1-dronninger og giver en stabil og driftsikker start på biavlsæsonen. Da antallet er begrænset, anbefales det at bestille i god tid – gerne inden sæsonens afslutning – for levering det følgende år.
Fuldstændige stamtavler på både dronninger og droner udleveres ved anmodning.